Arnborg » Årets Arnborgborger » 2008

Gurli Madsen

blev valgt til årets Arnborg Borger i 2008

I år har vi valgt Gurli Madsen som årets Arnborger. Begrundelsen har været, at Gurli har været med i bestyrelsen for Arnborg Borgerforening i mange år, deraf de 13 år som formand.

Gurli har været med til at få indført fællesmøder med alle byens foreninger.

Gurli har i 2002 sørget for at der blev arrangeret et foredrag med tidlige statsminister Anker Jørgensen og samme år sørget for at søge penge hjem til hjemstavnshuset i 2002 i alt 11.214 kr.

Arnborg Borgerforening har i 2003 været med til arrangere kulturfestivalen Vinden som blev arrangeret sammen med Arnborg Svæveflyvercenter. Her var Gurli en af de bærende kræfter for at få festivalen til at forløbe efter planen.

Arnborg Skole har i 2003 fået lavet et kunstværk ved skolen, hvor Gurli sørgede for at søge penge i landsbykontaktudvalget, 11.250 kr. som blev bevilliget. Gurli har altid kæmpet for at Arnborg Skole skulle bevares

Gurli har i 2006 været med til at arrangere Åben Landsby og Jazzaften i forsamlingshuset. Og samme år sørget for at søge penge i landsbykontaktudvalget til en trappelift til Hjemstavnshuset som blev bevilliget


Gurli har gennem mange år ydet en stor indsats for Arnborg – det har ikke kunnet lade sig gøre uden opbakning fra familien derhjemme.

Det er med glæde at Borgerforeningen ønsker Gurli tillykke med udnævnelsen til årets Arnborg borger.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Arnborg Borgerforening