Arnborg » Årets Arnborgborger » 2013

Lars Christiansen

blev valgt til årets Arnborg Borger i 2013
 
Årets Arnborger startede sit arbejdsliv på en lille smedefabrik i Give, hvor han er udlært landbrugs- og bygningssmed.
Efter nogle år skiftede Lars til Jydsk telefon, som i dag er tdc, hvor han stadig er ansat.
Årets Arnborg Borger har været med i mange ting der er foregået her i Arnborg siden 1986, hvor familien flyttede til Arnborg. De byggede selv et nyt hus på Jens Provsts vej.
Han startede med at spille fodbold i 1987, og det var en rigtig god måde at komme ind i byens sociale liv på. Lars blev træner for et pigefodboldhold.
Lars blev hurtigt sat i sving med at lave en ny bar til hallen, og han er altid en del af et team, som forbereder opsætning og nedtagning af bar osv. til sportsfesten.

I 1992 var Lars med til at lave tennisbanerne, hvor han bl.a. stod for at lave stolperne og lågen samt hjælpe med andre opgaver i forbindelse med opførelsen af banerne.
Lars var formand for aif i 4 år. Han har også været med til at bygge Gimle for fdf spejderne. Har også været lidt med i Borgerforeningen. Sad i et byggeudvalg, som skulle forsøge at få byggegrunde igennem ved Herning kommune samt forsøge at få flere ældre boliger til Arnborg.

Lars har været med til at fælde træ for aif i rigtig mange år - sikkert fra starten af, hvor han flyttede til Arnborg.
Lars kom i hallens bestyrelse i 2001, og siden 2003 har han været formand.
Dagli´ brugsen skulle have nyt tag i 2012. I arbejdet med dette var han også med.
 
Lars har været tovholder på det nye projekt, som er Motions og fitnesscenter i Arnborg. Det er en kæmpe opgave at holde styr på alle ansøgninger, budgetter til Herning kommune, søge midler fra fonde, lån fra dgi samt holde styr på håndværkerne og alle de krav, der kommer fra brugerne ang. udstyr osv. men Lars klarede opgaven flot.

Han har også lidt tid til fritidsinteresser - fodbold - nu kun som tilskuer. Han går i perioder meget op i at cykle fx. Fjorden rundt, og han er også med i spinningslokalet. Lars vil også gerne fiske lidt, men hans allerstørste interesse er kortspil. Der glemmer han alt om tid og sted.

Der er sikkert flere ting, som Lars har deltaget i til stor gavn og glæde for Arnborg by.

Vi er også sikre på, at der i fremtiden vil være projekter i Arnborg, som Lars vil blive indblandet i.

Lars er gift og har 2 børn, som der også bliver tid til at passe. Der er altid lidt, der skal laves ved ombygning af huse i Lind og Arnborg samt et sommerhus, der skal moderniseres, så Lars keder sig ikke.
Vi her fra Borgerforeningen er meget glade for at have en person som ham her i byen, som altid er klar til at hjælpe, når vi kalder. Det skal Lars have 1000 tak for.

Det er med stor glæde, at Borgerforeningen ønsker Lars tillykke med udnævnelsen til årets Arnborg borger

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Arnborg Borgerforening