Rundt i Arnborg » Arnborg Revyen

SÅDAN  ÅBNER  MAN  EN  REVY  I  ARNBORG!


Fitness i spinatbedet

Arnborg slår til igen med en ny hjemmelavet revy

10. november 2014

Revy - nu med fitness. Sådan forsøger holdet bag Arnborg Revyen at sælge årets forestilling.

Der er ikke meget fitness over det. Det skulle da lige være til lattermuskler og til tider krumme tæer.

For at dømme efter en lettere kaotisk øveaften i forsamlingshuset bliver der trampet igennem både på spinningcykler og i spinatbede.

Det med de der spinningcykler er noget af tilsnigelse. Cykel er der ikke meget af, når Michael Rygaard giver den som fitness-instruktør.

Det eneste, de kun lettere svedige deltagere har af cykel, er styret. Det er en udmærket øloplukker, når holdet skal i form til årets julefrokoster.

Strækøvelsen er en stor fælles skål.

- For pokker da. Det er jo rigtig snaps, udbryder Bjarne Skov overrasket på scenen.

Rødvin og sladder

Arnborg Revyen har sådan cirka kørt i 20 år, mener en af de faste kræfter Anni Henriksen og rynker brynene.

- 20 år? Jeg var med fra starten. Jeg kommer til at lyde så gammel, siger hun.

Dette års revy har været længe undervejs. De første stikord blev samlet i begyndelsen af året med Kurt Skræddergaard som tekstforfatter.

En weekend i sommer gik revyholdet i hi i et sommerhus. I selskab med rødvin og anekdoter fra landsbyens liv tog teksterne form. De seneste par måneder er brugt på at øve og øve, og forestillingen tager mere og mere form.

Ikke gøre folk kede af det

Det lokale byrådsmedlem Anders Madsen får et kærligt klap for hans talegaver - eller mangel på samme.

- Der er en balance, når vi skal skrive teksterne. Vi vil ikke gøre folk kede af det. Og vi møder dem jo nede i brugsen dagen efter, siger Anni Henriksen.

Hvordan byens løbe-freak, Mogens Hald, tager indslaget om hans pandelampe og barfodsløb i mørke vides endnu ikke, men Per Egedal fremstiller ikke just arnborgenseren som det største lys.

Det vides heller ikke, hvordan Arnborgs nye præst, Samuel Sandegaard Høegh, ser på revyholdets beskrivelse af hans dagligdag med en lang kø af angrende arnborgensere, der vil skrifte deres synder.

Pingvinens død

Byens plejehjem »Højbo« bliver rodet ind i en forrygende sketch mellem Daniel Green og Per Egedal om nødvendigheden af at datomærke pingviner. De rabler sig ud i en diskussion om plejehjemmet i virkeligheden ikke er en zoologisk have, selv om det ikke har nogen pingvin - endnu.

Daniel Green måtte indrømme, efter at han havde smidt udklædningen som gammel dame, at der har revyholdet lånt lidt fra Monty Pythons Flying Circus.

Ikke den værste inspirationskilde.

Hvor inspirationen er kommet fra til nummeret »Mandens Sang« skal være usagt, men det er noget af et syn, når Michael Rygaard, Per Egedal, Daniel Green og Bjarne Skov iført ikke andet end bare maver og håndklæder synger om mandens fysiske fortræffeligheder i forhold til kvindekønnet i en delle-svingende bossanova.

At de så svanser ud på en lang række tæt op mod hinanden og afviser nødvendigheden af kvinder, fordi et hul er et hul - ja, den havde revyens tålmodige sufflør, Britta Lauridsen, ikke set komme.

Det er ellers Britta Lauridsen, der forsøger at hæve anstændigheden. En sang om Aage og Ernas sølvbryllup fik hun sendt til afstemning.

Flertallet gik med til at sløjfe den. Det var noget med at blive kvalt i noget, der rimer på tudse, som gik for langt under bæltestedet.

Holdet bag Arnborg Revyen mener, at det er godt, når man kan grine af hinanden. Det styrker sammenholdet i byen, mener holdet og understreger, at revyen er ment som en hyldest til Arnborg.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Arnborg Borgerforening